Afgiftsgodtgørelse for elforbrug til køleanlæg
Skatterådet har i et bindende svar af 21. maj 2019 (offentliggjort den 19. juni 2019) tilkendegivet, at et kommunalt fjernvarmeselskabs elforbrug til et køleanlæg kunne godtgøres efter elafgiftslovens § 11, stk. 1.
Det er oplyst, at fjernvarmeselskabet ønskede at omlægge selskabets nuværende køling med havvand til et nyt traditionelt proceskøleanlæg. Omlægningen til et nyt traditionelt køleanlæg skulle medvirke til at styrke selskabets grønne profil, da den miljømæssige skadevirkning ved udledningen af kølevand herved kunne ophæves. Herudover skulle overskudsvarmeenergi fra køleanlægget endvidere nyttiggøres.
Driften af fjernvarmeselskabets drift af produktionsanlæggene krævede køling af en række komponenter for at sikre driften af anlægget og forlænge levetiden på komponenterne. Det påtænkte køleanlæg forudsættes at pumpe 20°C koldt kølevand til en komponentkølevandstank, hvorfra kølevandet distribueres gennem komponentkølevandsudtagene til de komponenter, der skal køles.
Skattestyrelsens fandt derfor, at den primære funktion af det påtænkte køleanlæg skal anses for at levere køling til fjernvarmeselskabets komponenter, der anvendes i forbindelse med produktionen af varme og el, uanset at varmen fra køleanlægget efterfølgende via en varmeveksler afsættes til fjernvarmenettet.
Dermed fandt Skattestyrelsen, at fjernvarmeselskabet kunne opnå godtgørelse af energiforbruget til driften af køleanlægget/varmepumpen efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, i det omfang energiforbruget kan henføres til køling af komponenter, og hvor de enkelte komponenter anvendes til et forbrug, der ikke er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Skatterådets bindende svar af 21. maj 2019 kan læses her.