Ny bekendtgørelse om forhøjet skrotgodtgørelse for dieselbiler i høring

Skrotgodtgørelsen for gamle dieselbiler øges med 2.800 kr., således at godtgørelsen i alt udgør 5.000 kr. Ordningen skal øge incitamentet for borgere til at udskifte deres udtjente dieselkøretøjer.

Det er en betingelse, at bilen opfylder de almindelige krav til skrotgodtgørelse, herudover opstilles følgende betingelser:

  • Der skal være tale om en person- eller varebil, som anvender diesel som brændstof.
  • Køretøjet skal være indregistreret første gang i Motorregistret før den 1. januar 2006.
  • Køretøjet skal være afleveret hos en registreret ophugger efter den 1. januar 2019.

Bekendtgørelsen er et udslag af Regeringens ønske om at nedbringe luftforurening i de større byer. Det er fundet, at de ældste dieselbiler bidrager til en stor andel af NO2-udledning og de ældste modeller (før 2006) er tillige kilde til partikelforurening.

Det forventes, at ordningen løber i 2019 og 2020 eller indtil en bevilling på 100 mio. kr. er opbrugt.

Høringsfristen er udløbet.

Miljøstyrelsens høringsudkast af 4. december 2018 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.