En skovejer på Sydvestfyn blev af Taksationskommissionen tildelt erstatning som følge af både midlertidige- og varige restriktioner for driften af skoven, som Naturstyrelsen havde pålagt skovejeren som led i realisering af en skovplan (Natura 2000). Skovejeren mente imidlertid, at han var berettiget til en større erstatning end den, der var fastsat, hvorfor han anlagde sag ved landsretten. Den 26. oktober 2018 afsagde Østre Landsret dom i sagen.

I medfør af skovlovens § 24, stk. 1 kan der ydes erstatning for tab, som afgørelser efter skovlovens §§ 17 og 19-21 påfører en ejer af ejendommen. Erstatningen efter skovlovens § 24 skal fastsættes som en engangserstatning for den nedgang i ejendommens handelsværdi, som følger af indgrebet.

For så vidt angår de midlertidige restriktioner, som vedrørte en periode på cirka 2 år og 4 måneder, havde Taksationskommissionen fastsat erstatningsbeløbet til 2.506.502 kr. For de varige restriktioner blev erstatningsbeløbet fastsat til 5.000.000 kr.

Skovejeren nedlagde under landsretssagen påstand om yderligere erstatning vedrørende det midlertidige indgreb på godt 1,3 mio. kr., idet han gjorde gældende, at han havde krav på erstatning for et større skovareal. Vedrørende det varige indgreb nedlagde skovejeren krav om yderligere erstatning på knap 32 mio. kr. med henvisning til beregninger af forskelle i jordværdier mellem den af skovejeren ønskede (anmeldte) driftsform og den af myndighederne påbudte driftsform.

Østre Landsret fandt, at Taksationskommissionens vurdering vedrørende, hvilket areal der var omfattet af afgørelsen, var korrekt. Erstatning for det midlertidige indgreb skulle således ikke omfatte et større areal end som opgjort af Taksationskommissionen.

Østre Landsret fandt endvidere, at der ikke var grund til at tilsidesætte de vurderinger og det skøn, som Taksationskommissionen havde foretaget ved erstatningsfastsættelsen vedrørende det varige indgreb. Dermed fandt landsretten, at erstatningen var korrekt fastsat på baggrund af skovejerens egne erstatningsopgørelser samt på baggrund af skovlovens § 24, herunder lovens forarbejder. Skovejeren fik derfor hverken medhold i en forøgelse af erstatningen for de midlertidige eller de varige restriktioner.

Læs mere om Østre Landsrets dom af 26. oktober 2018 her.