Bare fordi byggereglementets højdekrav er overholdt, betyder det ikke, at byggeriet også skal have en landzonetilladelse. Det fastlår Planklagenævnet i en ny afgørelse.

Nyborg Kommune havde givet landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus samt fritstående solcelleanlæg. Kommunen begrundede afgørelsen med, at tilladelsen ikke stred mod planlovens intentioner for udviklingen i landzonen på ejendommen. Landzonetilladelsen blev bl.a. givet på vilkår om, at husets højde ikke måtte overstige 8,5 m.

Over for Planklagenævnt begrundede kommunen imidlertid også tilladelsen med, at kommunen ikke kunne nægte at godkende en bygningshøjde, som overholdt byggeretten efter BR15, kapitel 2. Byggeretten var ifølge kommunen også overholdt, da bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke oversteg 2 etager, og ingen del af bygningens ydervægge eller tag var hævet mere end 8,5 m over terræn.

Planklagenævnet var imidlertid ikke enig i, at kommunen derfor også var forpligtet til at give en landzonetilladelse. Det fremgår nemlig af vejledningsteksten til BR15, at bestemmelserne i planloven gælder forud for byggeretten efter BR15, kapitel 2, og at byggeretten alene har udfyldende karakter i forhold til bebyggelse i landzone.

Da kommunens afgørelse derfor hvilede på en forkert retsopfattelse, var afgørelsen ugyldig, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets afgørelse af 19. februar 2018 kan læses her.