Med et flertal på tre dommere har Højesteret fastslået, at en ledningsdeklaration fra 2006 om et elselskabs ret til at anbringe og opretholde et kabelanlæg ikke fraveg gæsteprincippet. Udover at fravigelse af gæsteprincippet ikke eksplicit var angivet i deklarationen, lagde flertallet især vægt på, at der ikke var betalt vederlag til grundejeren for oprettelsen af deklarationen. Det forhold, at et ledningsanlæg er beskyttet af en tinglyst deklaration, betyder således ikke, at gæsteprincippet herved automatisk er fraveget. Det må bero på, hvad der er aftalt mellem parterne, dvs. især hvad der fremgår af deklarationens ordlyd.

Spørgsmålet om, hvornår ledninger ligger på ”gæstevilkår”, har i de senere år været genstand for en række retssager. Gæsteprincippet er udtryk for en udfyldende regel, som finder anvendelse, hvis en grundejer har givet en ledningsejer tilladelse til, at der anbringes en ledning på ejendommen uden vederlag. Hvis gæsteprincippet finder anvendelse, betyder det, at ledningsejeren som ”gæst” skal betale for de ledningsarbejder, som måtte blive nødvendiggjort af, at grundejeren skal bruge arealet til noget andet. At reglen er deklaratorisk, betyder, at den kan fraviges ved aftale, eksempelvis i en deklaration.

Om gæsteprincippet var fraveget, var netop spørgsmålet i ”Vintapperrampesagen”. Vejdirektoratet havde eksproprieret et areal fra Gentofte Kommune i forbindelse med et motorvejsprojekt, hvori der var nedlagt et kabelanlæg. Kabelanlægget var beskyttet af en standardledningsdeklaration indgået mellem kabelejeren og kommunen. Deklarationen gav ledningsejeren ret til at have kabelanlægget liggende, og fastlagde et beskyttelsesbælte på 1 m til begge sider. Der måtte endvidere ikke etableres veje eller foretages terrænændringer uden aftale med ledningsejeren. Der var ikke betalt kompensation til kommunen ved oprettelse af deklarationen.

De takserende myndigheder og Østre Landsret havde ikke fundet, at gæsteprincippet herved var fraveget, hvilket Højesterets flertal på tre dommere var enige i. Højesteret fandt, at det havde været nærliggende at omtale forholdet til gæsteprincippet eksplicit i deklarationen, hvis man havde haft et ønske om at fravige dette. Højesteret henviste herved til, at der ikke var betalt vederlag, hvilket skulle sammenholdes med, at en fravigelse af gæsteprincippet kunne være meget byrdefuldt for en grundejer. Da gæsteprincippet endvidere er den ”sædvanlige ordning på området”, fandt Højesteret ikke, at det var godtgjort, at man med deklarationen havde aftalt en fravigelse heraf.

Et mindretal på to dommere kom ud fra en fortolkning af deklarationen frem til det modsatte resultat. Mindretallet fandt, at deklarationens rådighedsindskrænkning i form af forbud mod bebyggelse og etablering af veje uden dispensation fra ledningsejeren indebar, at gæsteprincippet herved måtte anses som fraveget.

I den konkrete sag må Energinet.dk herefter som ledningsejer afholde udgifterne ved omlægningen af kabelanlægget som følge af arealets ændrede anvendelse til vejformål. Mere generelt betyder dommen, at ledningsejere må indstille sig på, at fravigelse af gæsteprincippet alene kan anses for aftalt, hvis dette fremgår klart af den aftale/deklaration, som er indgået med grundejeren i forbindelse med ledningsanlæggets nedlæggelse. Det må samtidig antages, at grundejeren ofte vil fremsætte krav om særskilt kompensation herfor, hvis en sådan aftale om fravigelse af gæsteprincippet skal indgås.

Højesterets dom af den 19. maj 2015 kan læses her.