Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i en sag, hvor en advokat på vegne af det forpligtede forsikringsselskab havde klaget over et påbud om delvis oprensning. Nævnet udtaler i sagen, at den påbudte delvise oprensning ikke ses at være tilstrækkelig til at fjerne risikoen for forurening af det primære grundvandsmagasin. På denne baggrund ændres det meddelte påbud til et påbud om at fremkomme med et mere omfattende oprensningsprojekt.

Sagen vedrørte en forurening, som var opstået fra en utæt villaolietank. Sagen har en længere forhistorie og har været behandlet af nævnet i tidligere afgørelser, senest den 1. september 2011. I den nye sag havde kommunen på baggrund af undersøgelser fra forsikringsselskabets rådgiver meddelt påbud om en delvis oprensning af olieforureningen på ejendommen. Den eksisterende olieforurening var anslået til ca. 3.149 kg olie og den påbudte oprensning ville efterlade en forurening på 200-600 kg olie.

Forsikringsselskabets advokat påklagede påbuddet under henvisning til, at den påbudte oprensningsløsning ikke ville fjerne den konstaterede grundvandsrisiko. Advokaten gjorde endvidere gældende, at omkostningerne forbundet med fjernelse af den konstaterede risiko fra forureningen ikke var proportionale med størrelsen af den risiko, som var konstateret.

I sin afgørelse anfører nævnet bl.a., at der som udgangspunkt ikke bør efterlades en større mængde forurening under en beboelsesbygning, end der kan antages at ville blive nedbrudt ved naturlige processer, i den periode som bygningen må forventes at bestå i sin nuværende skikkelse. Forureningen må samtidig hverken udgøre en risiko for grundvand eller indeklima.

Nævnet konkluderer efter en gennemgang af de foretagne undersøgelser og konklusionerne herpå, at det må lægges til grund, at der selv efter den påbudte oprensning vil restere en forurening, som udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin. Dette gjaldt i øvrigt ikke kun den valgte løsning, men alle de løsningforslag med delvis oprensning, som var fremsat af forsikringsselskabet rådgiver.

Nævnet foretager herefter en proportionalitetsvurdering af de fremsatte løsningforslag, som indebærer en fuldstændig oprensning, og udtaler, at omkostningerne til disse løsningforslag ikke ses at være af en sådan størrelsesorden, at påbud om disse løsninger vil være i strid med proportionalitetsprincippet. Forsikringsselskabets advokat havde i relation til proportionalitetsprincippet fremdraget afgørelsen NMK-11-00103, hvor nævnet fandt yderligere oprensning i strid med proportionalitetsprincippet. Herudover anfører nævnet, at prisen pr. oprenset kg olieforurening i den tidligere sag lå 10-100 gang over prisen pr. oprenset kg olie i den konkrete sag. Den tidligere sag sås derfor ikke at have betydning for proportionalitetsafvejningen i den konkrete sag.

Nævnet ændrer herefter kommunens påbud om delvis oprensning til et påbud om at fremkomme med et projekt for (bedre) oprensning. Kommunens afgørelse ændres således i skærpende retning over for forsikringsselskabet, selvom forsikringsselskabet var eneste klage (reformatio in pejus). Afgørelsen viser således, at det for den ansvarlige for oprensningen ikke er uden risiko at påklage en afgørelse om delvis oprensning.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2015 kan læses her.