Natur- og Miljøklagenævnet har ændret afgørelsen i en sag vedrørende Svendborg Kommunes afgørelse om ikke at foretage yderligere oprensning af restforurening med fyringsolie på en ejendom på Fyn.

Sagen drejer sig om en forurening fra en villaolietank. Svendborg Kommune havde – efter at et tidligere påbud om delvis oprensning i første omgang var blevet hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet – truffet afgørelse om delvis oprensning af forureningen. Grundejeren påklagede afgørelsen under henvisning til, at den påbudte oprensning ikke var tilstrækkelig.

Nævnet henviser – som sædvanligt – i sine bemærkninger til højesterets domme i UfR 2005.2923 og UfR 2014.790, som begge angår anvendelsen af proportionalitetsprincippet i sager om jordforurening. Opsummerende indebærer de to højesteretsdomme, at der som udgangspunkt – uanset hvor lave omkostningerne måtte være – ikke kan påbydes oprensning af en forurening, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden vil indebære en miljø- eller sundhedsrisiko. På den anden side ligger det fast, at enhver risiko for skadelig påvirkning af grundvandet efter en konkret vurdering kan medføre et oprensningspåbud, også selvom udgifterne hertil vurderes at være betydelige.

Nævnet tager herefter stilling til, om der med det konkrete påbud foreligger den nødvendige sikkerhed for, at forureningen ikke udgør en miljø- eller sundhedsrisiko. Kommunens afgørelse var bl.a. båret af, at en ekstern rådgivers undersøgelse konkluderede, at den tilbageværende forurening ikke indebar en sundhedsrisiko, idet forureningen lå mere end ½ meter under terræn, og primært under dels en bygning, dels fast belægning, hvorfor det var usandsynligt, at nogen ville komme i kontakt med forureningen. Nævnet finder ikke, at denne begrundelse er tilstrækkelig, idet der ikke er sikkerhed for, at forurening ville være nedbrudt inden for bygningens levetid, hvorfor der var en risiko for kontakt med forureningen ved nybyggeri.

Nævnet finder det heller ikke godtgjort, at den resterede forurening ikke udgør en risiko for grundvandet, hvilket, jf. den skitserede højesteretspraksis, i sig selv kan begrunde et skærpet påbud.

Efter en konkret vurdering konkluderer nævnet herefter, at afgørelsen ifølge jordforureningslovens § 48 skulle ændres til et nyt påbud om at udarbejde et projekt om at foretage en mere omfattende oprensning på ejendommen, således at den miljø- og sundhedsmæssige risiko blev fjernet.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelsen af 21. december 2015 kan læses her.