Statsforvaltningen har på baggrund af en henvendelse fra et kommunalbestyrelsesmedlem afgivet en udtalelse om inhabilitet i sager om planlægning for vindmøller.

I den konkrete sag var spørgsmålet, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem havde en sådan særlig individuel og uvedkommende interesse i sagen, at bestyrelsesmedlemmet burde udelukkes fra at behandle sagen i byrådet og i udvalg. Statsforvaltningen fandt det i det konkrete tilfælde ikke godtgjort, at kommunalbestyrelsesmedlemmet var inhabilt.

Sagen drejede sig nærmere om et kommunalbestyrelsesmedlem, som var ejer af nogle ejendomme som lå 1,9-2,5 km fra tre påtænkte vindmølleprojekter. Kommunalbestyrelsen traf i medfør af kommunestyrelseslovens § 14 beslutning om, at kommunalbestyrelsesmedlemmet var inhabilt ved behandling af sagen i byrådet og i de udvalg, hvor medlemmet sad. Denne beslutning blev af det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem indbragt for Statsforvaltningen.

I sin udtalelse til Statsforvaltningen anførte kommunen, at der ved vurderingen var taget udgangspunkt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, hvorefter der foreligger inhabilitet, hvis en given person har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen. Ved foretagelsen af denne vurdering havde kommunen lagt vægt på, at kommunalbestyrelsesmedlemmet formentlig ikke ville kunne få erstatning efter VE-lovens § 7, stk. 1, men at det uanset dette ikke kunne udelukkes, at kommunalbestyrelsesmedlemmets ejendom ville lide et væsentlig værditab, idet VE-loven under alle omstændigheder ikke giver ret til erstatning, hvis værdinedgangen er på under 1 % af ejendommens værdi. Kommunen havde endvidere lagt vægt på, at erstatningen efter VE-loven kunne bortfalde, hvis grundejeren selv har medvirket til værditabet, og anførte i den forbindelse, at det ikke kunne udelukkes, at kommunalbestyrelsesmedlemmets eventuelle stemme for den påtænkte vindmølleplanlægning kunne anses for en sådan medvirken.

Statsforvaltningen tiltræder indledningsvist, at bedømmelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems eventuelle inhabilitet skal bedømmes efter principperne i forvaltningslovens kapitel 2, herunder lovens § 3, stk. 1.

Statsforvaltningen bemærker herefter, at ordet ”særlig” i § 3, stk. 1 indebærer, at det ikke er en hvilken som helst personlig eller økonomisk interesse, som kan føre til inhabilitet. Det må således kræves, at interessen har en hvis styrke, ligesom interessen ikke må være af en mere ”almen karakter”. Jo mere generel (almen) en sag er, desto stærkere skal det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems interesse således være, førend der kan foreligge inhabilitet. Endelig bemærker Statsforvaltningen, at det også kan tillægges betydning, om interessen med sikkerhed aktualiseres, eller om der blot er en mulighed herfor. Desto større sikkerhed for, at fx et økonomisk tab vil materialisere sig, desto klarere taler det for inhabilitet.

Om den konkrete sag udtaler Statsforvaltningen, at det forhold, at kommunalbestyrelsesmedlemmets ejendom risikerer at falde i værdi, taler for inhabilitet. Statsforvaltningen anfører dog samtidig, at der ikke ses at være grunde til at antage, at kommunalbestyrelsesmedlemmet vil blive berørt væsentligt anderledes end andre grundejere, som ejer ejendomme med tilsvarende afstande til de påtænkte vindmøller. Statsforvaltningen udtaler endvidere, at det forhold, at et eventuelt værditab var uvist på afgørelsestidspunktet, også taler imod at konstatere inhabilitet. Statsforvaltningen finder herefter, at der ikke var grundlag for at udelukke kommunalbestyrelsesmedlemmet fra behandling af sagen som følge af inhabilitet, idet Statsforvaltningen opsummerende udtaler:

”Uanset at din (økonomiske) interesse i sagens udfald isoleret set må anses for at være af en vis styrke, finder Statsforvaltningen ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at statuere inhabilitet. Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om en indirekte og (endnu) ikke aktualiseret økonomisk interesse, idet det er uvist om dine ejendomme vil falde i værdi som følge af opstillingen af vindmøller i området. Vi har endvidere lagt vægt på, at kommunen ikke har redegjort for, at du vil blive berørt væsentligt anderledes end de øvrige ejendomsejere, hvis ejendomme ligger inden for samme afstand til vindmøllerne, hvilket er en betingelse for at anse interessen som inhabilitetsbegrundende.”

Udtalelsen er i tråd med en række andre udtalelser og afgørelser om inhabilitet i forbindelse med plansager. Selvom inhabilitet således ikke er udelukket i plansager, hvis den foreliggende praksis, at kommune- og lokalplaners (som udgangspunkt) meget generelle karakter, medfører, at der skal ganske meget til, førend et kommunalbestyrelsesmedlem anses for inhabilt i en plansag. De foreliggende eksempler på inhabilitet har således navnlig angået tilfælde, hvor en lokalplan stort set udelukkende omhandlede et kommunalbestyrelsesmedlems – og eventuelt dennes nære familiemedlemmers – ejendomme, samt tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem i privat regi på forhånd har plæderet kraftigt for vedtagelsen af en lokalplan, som kunne indebære en økonomisk fordel for kommunalbestyrelsesmedlemmet.

Statsforvaltningens udtalelse af 30. marts 2016 kan læses her.