Ændring af VE-loven vedtaget

Folketinget har vedtaget ændringer til VE-lovens støtteordning til biogas mv.

Det vedtaget lovforslag er en udmøntning af regeringens Energiaftale fra 2012, hvorefter der skal etableres støtteordninger til biogas. Herudover sikrer det, at Danmark overholder sine statsstøtteretlige forpligtelser. Loven indeholder således rettelser, så den er overensstemmende med EU’s statsstøtteafgørelse af 16. december 2016. Statsstøtteafgørelsen omhandler godkendelse af støtteordningen til biogas til transport, biogas til procesformål og biogas til anden energianvendelse.

Loven indeholder følgende hovedpunkter:

  • I VE-lovens § 5 indsættes en definition af biogas. Virksomhederne vil nu direkte kunne læse i loven, om deres gasproduktion er omfattet af biogasstøtteordningen. Der er ikke tale om en materiel ændring. Definitionen er således i overensstemmelse med den forståelse af biogas, som tidligere er blevet lagt til grund i forbindelse med administrationen af støtteordningen.
  • Forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at overvåge, at der ikke bliver tale om overkompensation i henhold til biogasstøtteordningen.
  • Der vil ikke kunne opnås støtte efter VE-lovens § 43b til den mængde biogas, som anvendes til opfyldelse af det lovfæstede iblandingskrav for transportbrændstoffer i § 3, stk. 1 i biobrændstofloven.
  • Tilskud efter støtteordningen i §§ 43b-d, der træder i kraft den 1. juli 2016, bliver betinget af, at ansøgningsproceduren overholdes. Tilskuddet betinges af, at Energinet.dk har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas. Energinet.dk skal i den forbindelse kontrollere og bekræfte, at der er den fornødne tilskyndelsesvirkning.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Det vedtaget lovforslag kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.