Planlovens § 12, stk. 3 giver ikke hjemmel til at nedlægge forbud mod nedrivninger
Natur- og Miljøklagenævnet har givet medhold i klage om kommunes forbud mod nedtagning af skorstene og ophæver dermed kommunens afgørelse.
Sagen angik en kommunes afslag på ansøgning om nedtagning af skorstene i forbindelse med tilladelse til ændring af facader og tag på to ejendomme. Ejendommene var en tidstypisk rækkehusbebyggelse med arkitektoniske kvaliteter, og var i kommuneplanens ramme fastsat som bevaringsværdigt bebyggelse. Kommunen anførte, at skorstenene var en markant del af bebyggelsens udtryk, og at nedrivningen heraf ville bevirke, at et kvarter ville miste sin arkitektoniske værdi. Med henvisning til planlovens § 12, stk. 3, hvorefter kommunen kan modsætte sig bebyggelse, der er i strid med kommuneplanrammens bestemmelser, afslog kommunen tilladelse til at foretage bygningsændringer.
Klager gjorde gældende, at nedrivning af skorstene ikke var i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, da det heraf alene fremgik, at ejendommen var en bevaringsværdig bebyggelse, og at bebyggelsen havde flere kendetegn end skorstene, eksempelvis de gule, murede gavle og ubrudte tagflader.
Natur- og Miljøklagenævnet anførte, at hjemmel til at nedlægge planlovens § 12, stk. 3 alene giver kommunerne mulighed for at nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Modsætningsvis giver bestemmelsen ikke hjemmel til at nedlægge forbud mod nedrivning af bebyggelse, der måtte være i strid med kommuneplanen.
Nævnet fandt dermed, at kommunen ikke havde hjemmel i planloven til at meddele afslag på nedrivningen af skorstenene med hjemmel i planlovens § 12, stk. 3, hvorfor klager fik medhold i klagen og kommunens afgørelse blev ophævet.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2016 (NMK-33-03475) kan læses her.