Natur- og Miljøklagenævnet har ændret en kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af en afskærmet oplagsplads til et afslag, bl.a. på baggrund af planlovens § 37, stk. 2.

Sagen vedrørte en landzonetilladelse til en registreret landbrugsejendom med ret til at drive autoværksted. Ejendommen havde i en årrække været genstand for klager over skæmmende oplag af byggematerialer, dæk, fælge, containere, skurvogne, uvirksomme maskiner/entreprenørmateriel og køretøjer, jernskrot mv. Kommunen havde gentagne gange opfordret til at få ryddet op på ejendommen og få ansøgt om landzonetilladelse til oplagsplads, hvis der var behov for en sådan. Efter et påbud om oprydning ansøgte ejeren om landzonetilladelse til etablering af en afskærmet oplagsplads på 800 m², hvor der skulle placeres 4 stålcontainere, 2-6 biler, traktorer, landbrugsredskaber og småmaskiner samt byggematerialer. Oplagspladsen skulle placeres tæt på autoværkstedet og afskærmes med mindre jordvolde og beplantede hegn mod omgivelserne på to sider, så den ikke umiddelbart var synlig fra naboejendomme eller fra offentlig vej.

I forbindelse med nabohøringen gjorde en nabo gældende, at et oplag på 800 m² oversteg, hvad der normalt kunne forventes inden for rammerne af § 37, stk. 2. Naboen anførte endvidere, at det var i strid med planloven, at oplaget ikke var placeret i direkte tilknytning til den bygning, hvor der er givet tilladelse til autoværksted, men blev placeret på den anden side af vejen. Denne placering ville i øvrigt bevirke øget trafik, hvilket ville være til fare for børn og trafikanter.

Kommunen gjorde gældende, at oplagspladsen ikke kun var til brug for driften af autoværkstedet, men ligeledes havde til formål at tjene til driften af ejendommens landbrug, hvorfor størrelsen af oplagspladsen var rimelig set i forhold til erhvervet. Oplagspladsen ville sikre, at opbevaringen fremover ville blive samlet på et sted, og dermed ikke ville blive spredt ud på ejendommen som små ”øer”. Hvad angik den øgede trafik anførte kommunen, at vejen var adgangsvej for 6 ejendomme, hvorfor mængden af trafik måtte anses for værende begrænset.

Natur- og Miljøklagenævnet lagde i sin afgørelse vægt på formålet i planlovens § 37, stk. 1, hvorefter bygninger, som ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, uden tilladelse kan tages i brug til eksempelvis håndværks- og industrivirksomhed. I tilknytning hertil kan ifølge planlovens § 37, stk. 2 etableres et mindre, ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Nævnet var enig i, at et oplag kunne anses for rimeligt og hensigtsmæssigt i forbindelse med den pågældende virksomhed, men dog kun i betydeligt mindre omfang end 800 m². Nævnet fandt således ikke, at størrelsen af oplaget kunne anses som omfattet af planlovens § 37, stk. 2’s krav om, at oplaget skulle være ”mindre”. Nævnte fandt endvidere, at det oplag, som der var givet tilladelse til efter § 35, oversteg, hvad der måtte anses for nødvendigt og hensigtsmæssigt for en enkeltmandsvirksomhed som den pågældende med autoservice i 160 m² bygninger. Herudover anførte nævnte, at et eventuelt mindre oplag skulle have været placeret på den anden side af vejen i tilknytning til ejendommens bygninger, og ikke som sket på den modsatte side af vejen, som fremtrådte ubebygget. Nævnet ændrede herefter kommunens landzonetilladelse efter § 35 til et afslag.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. maj 2016 (NMK-31-01575) kan læses her.