Advokatfirmaet Energi & Miljø har i den seneste tid arbejdet med en række sager vedrørende tilslutning til kloak i forbindelse med større byomdannelsesprojekter.

Ved Højesterets dom af 14. februar 2013 (”Kolding-sagen”) blev der fastlagt store begrænsninger i spildevandsselskabernes muligheder for at opkræve tilslutningsbidrag i forbindelse med byomdannelsesprojekter, hvor tidligere erhvervsarealer omdannes til boliger.

Højesterets praksis giver i sig selv anledning til en del afgrænsningsproblemer i forhold til identifikationen af erhvervs-/boligarealer, men giver også anledning til nye problemstillinger. Særligt ser vi, at der spildevandsselskaberne imellem dannes forskellig praksis for, hvordan der skal forholdes til de fysiske kloakanlæg i sådanne byomdannelsesområder.

Nogle steder afviser spildevandsselskaberne at overtage spildevandsanlæg udført af byggemodneren, når der ikke betales tilslutningsbidrag. Andre steder gennemføres overtagelsen af et sådant spildevandsanlæg kun, hvis overtagelsen sker vederlagsfrit for spildevandsselskabet. Sluttelig er der spildevandsselskaber, der betaler anlæggets værdi for overtagelsen men samtidig accepterer, at der ikke kan modregnes for anlæggets værdi i tilslutningsbidraget i medfør af Højesterets praksis.

En revision af betalingsloven er på lovprogrammet (igen) i år. Efter vores opfattelse er det vigtigt, at der i den forbindelse bliver fokuseret på håndteringen af netop tilslutningsbidraget i byomdannelsesprojekter og reglerne om overtagelse af private kloakanlæg, så der kan ske en ensretning af praksis på disse områder. Da spildevandsselskaberne benchmarkes økonomisk i forhold til hinanden, er det væsentligt, at selskabernes lovgivningsmæssige forudsætninger er ens.