Hvor lang tid skal der gå, før en kommunes manglende håndhævelse af et påbud medfører myndighedspassivitet?

Der skal i hvert fald gå mere end 5 år, når beskyttelsesinteressen vedrører korrekt afledning af spildevand.

Advokat Jakob Thorsøe har netop ført en sag for en kommune, der var blevet stævnet af en borger, idet kommunen i en kortere årrække ikke havde fulgt op på et påbud om, at borgerens ejendom skulle tilsluttes spildevand i tråd med kommunens spildevandsplan.

Myndighedspassivitet handler om, at borgeren véd, at en myndighed er bekendt med et ulovligt forhold og med rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at yderligere manglende reaktion betyder, at myndigheden har accepteret eller godkendt den ulovlige tilstand (beskyttelsesinteressen). Samtidigt kræver det, at der er passeret en fornøden rum tid med den pågældende retstilstand. Borgeren skal altså med rette (i god tro) kunne gå ud fra, at myndigheden har accepteret det ulovlige forhold, hvorfor der skal foretages en subjektiv vurdering af borgerens berettigede forventning herom – som herefter skal holdes op imod den forløbne tid og om der er tungtvejende hensyn, der taler mod, at myndigheden skulle have fortabt retten til, at forholdet lovliggøres.

Retten udtalte i den konkrete sag, at borgeren i næsten 6 år kunne have en berettiget forventning om, at kommunen ikke ville håndhæve forholdet, men at retten ud fra en samlet afvejning fandt, at beskyttelsesinteressen i forhold til kommunens interesse i korrekt afledning af spildevand (miljøet) vejede tungere end hensynet til borgerens berettigede forventning. Kommunen fik således medhold i sin frifindelsespåstand.