Ankestyrelsen har i en ny udtalelse bl.a. fastslået, at en kommune gerne må yde økonomisk støtte til efteruddannelse af professionelle kokke mod betaling. Undervisningen må blot ikke være kompetencegivende.

Baggrunden for den konkrete sag var, at Københavns Kommune ønskede at etablere et kommunalt madhus i kommunens egne lokaler. Madhuset skulle bidrage til at indfri de politiske ambitioner på mad- og klimaområdet og til nye madvaner og madkultur. Madhuset skulle drives af Komitéen for MAD Symposium (MAD), der arbejder for udbredelse af viden om kvalitet af mad og bæredygtigt forbrug og produktion af fødevarer. Huslejen ville svare til kommunens kostpris og dermed være lavere en markedslejen, hvorfor tilsagnet fra kommunens side ville indebære anlægsstøtte.

Da støtten havde karakter af et varigt tilsagn, var kommunen nødt til først at ansøge om Ankestyrelsens tilladelse i henhold til lånebekendtgørelsen.

Ankestyrelsen udtalte, at ifølge kommunalfuldmagtsreglerne må en kommune som udgangspunkt gerne yde økonomisk støtte til aktiviteter ud fra et almennyttekriterium. Det indebærer bl.a., at der skal foreligge en saglig kommunal interesse i aktiviteten. Det kan f.eks. være sundhed, miljø og klima.

Kommunen kan også yde individuel økonomisk støtte til en privat erhvervsvirksomhed i det omfang, der herved varetages en lovlig kommunal interesse. Den private virksomhed må dog ikke opnå et unormalt stort udbytte. Det følger endvidere af lokalitetsprincippet, at en kommune ikke kan varetage eller støtte opgaver, der alene eller i det væsentlige er af interesse for borgere uden for kommunen.

Det fremgik endvidere, at MAD som en del af sit vedtægtsmæssige formål afholder møder og konferencer både lokalt, nationalt og globalt, ligesom danske og udenlandske kokke og andre madprofessionelle undervises på MAD’s akademi. Undervisningen sker mod en betaling, der som udgangspunkt ikke overstiger kostpris.

Ankestyrelsen fandt indledningsvis, at foreningens aktiviteter som sådan varetog en saglig kommunal interesse. Udbredelse af viden om kvalitet af mad og bæredygtigt forbrug og produktion af fødevarer, falder således inden for rammerne af de formål, som en kommune lovligt kan støtte efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Støtten vurderedes heller ikke at være i strid med lokalitetsprincippet. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at støtten skulle medvirke til at fremme turisme og branding af Københavns Kommune som international madby med fokus på bæredygtighed. Det følger således også af tilsynspraksis, at Københavns Kommune i sin egenskab af hovedstad har videre rammer for sine aktiviteter end andre kommuner i forhold til iagttagelse af lokalitetsprincippet.

Dog fandt Ankestyrelsen det også nødvendigt at se på, om MAD udover de kommunale opgaver også varetog erhvervsvirksomhed. Det ville i givet fald udgøre et problem, da anlægsstøtten ikke ville kunne øremærkes de kommunale aktiviteter alene.

For så vidt angik undervisningsaktiviteterne, lagde Ankestyrelsen imidlertid særlig vægt på, at der ikke var tale om kompetencegivende undervisning. Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at undervisningsaktiviteterne havde karakter af erhvervsvirksomhed. Det var for Ankestyrelsen således underordnet, at undervisningen dels var målrettet professionelle, dels skete mod betaling.

Ankestyrelsens udtalelse af 9. september 2020 kan læses her.