Sagen handler om Middelfart Kommunes godkendelse af projektforslag vedrørende etablering af en 8,7 km varmetransmissionsledning. Af projektforslaget fremgår det, at varmetransmissionsledningen vil give mulighed for at udnytte overskudsvarme fra Strandmøllen og Bodycote i Ejby og Nr. Aaby, ligesom overskydende biomassekapacitet fra Nr. Aaby Kraftvarmeværk vil kunne udnyttes i Ejby i dele af året.

Sagen ved Energiklagenævnet drejede sig om klagers mulighed for erstatning, samt hvorvidt Middelfart Kommunes afgørelse af 12. august 2019 er gyldig som følge af, at klagers høringssvar af 3. juli 2019 ikke er inddraget ved vurderingen af sagen. Høringsfristen udløb den 3. juli 2019. Klager forsøgte denne dag at fremsende sit høringssvar via e-mail, men høringssvaret blev returneret til klagers indbakke den 4. juli 2019. Samme dag forsøgte klager at genfremsende høringssvaret. Kommunen traf afgørelse den 12. august 2019. Klager rettede henvendelse til kommunen den 22. august 2019, da høringssvaret ikke var inddraget i afgørelsen. Kommunen oplyste, at kommunen ikke havde modtaget høringssvaret.

Klager var utilfreds med, at klagers rettidige fremsendte høringssvar ikke blev taget i betragtning i forbindelse med projektgodkendelsen. Klager anførte derfor, at afgørelsen ikke er gyldig. Klager ønsker ikke en ledningsførelse gennem den del af klagers jord, der ligger i byzonen pga. en fremtidig udstykning. I det tilfælde Middelfart Kommune alligevel ønsker ledningsførelse gennem klagers jord, ønsker klager erstatning svarende til det beløb, som de gener og tab udstykningsprojektet vil medføre.

Energiklagenævnet fastslog, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over kommunens afgørelser efter varmeforsyningsloven eller regler udstedt i medfør heraf, hvis de vedrører et spørgsmål om eventuel erstatning. Energiklagenævnet afviste på den baggrund at behandle det af klager anførte om erstatning.

Energiklagenævnet fastslog, at kommunen havde foretaget den obligatoriske 4 ugers partshørings i henhold til projektbekendtgørelsen. I forhold til, at Middelfart Kommune ikke inddrog høringssvaret i sin vurdering, da høringssvaret i henhold til det af kommunen oplyste, ikke blev modtaget før den 22. august 2019, hvor klager genfremsendte det, og eftersom høringssvaret i henhold til klagers egne oplysninger først blev fremsendt korrekt den 4. juli 2019 efter et forgæves forsøg den 3. juli 2019, fandt Energiklagenævnet, at høringssvaret ikke er kommet frem inden for høringsfristen. Energiklagenævnet fandt på baggrund heraf, at Middelfart Kommunes manglende inddragelse af høringssvaret ved vurderingen af projektforslaget er korrekt. Energiklagenævnet stadfæstede på denne baggrund Middelfart Kommunes afgørelse.

Energiklagenævnets afgørelse af 27. januar 2021 kan læses her.