Klassificeringen af deponeringsanlæg som ikke-kystnære

Natur- og Miljøklagenævnet har ved to selvstændige afgørelser – begge af den 1. maj 2014 – stadfæstet Miljøstyrelsens afgørelser, hvorefter de berørte deponeringsanlæg er blevet klassificeret som ikke-kystnære efter deponeringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Deponeringsanlæggene i de to sager var beliggende henholdsvis ca. 2 km fra Lønnerup Fjord i Thisted Kommune og ca. 5 km fra Skive Fjord i Skive Kommune. I begge sager traf Miljøstyrelsen afgørelse om, at de aktive enheder klassificeres som ikke-kystnære, da styrelsen ikke fandt det sandsynliggjort, at der var en ubrudt grundvandsstrømning fra anlæggene til et maritimt vandområde (f.eks. Vesterhavet).

Klassificeringen af anlæggene havde i begge tilfælde konsekvenser for deponeringsanlæggene, der ikke vil kunne opnå godkendelse til etablering af ny deponeringskapacitet.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt i begge tilfælde, at Miljøstyrelsen som myndighed efter deponeringsbekendtgørelsen var forpligtet til, at klassificere anlæggene som kystnære eller ikke-kystnære på baggrund af den dokumentation, som anlæggene havde fremsendt.

Klassificeringen som kystnært anlæg krævede imidlertid, at der kunne sandsynliggøres en ubrudt grundvandsstrømning til et maritimt vandområde. I overensstemmelse med Miljøstyrelsens definition på en ”ubrudt grundvandsstrømning” fandt nævnet, at grundvand, som kunne blive berørt af deponeringsanlæggene i form af forurening, ikke måtte kunne strømme til et ferskt overfladevandsområde, inden et maritimt vandområde nås.

Ud fra den definition fandt nævnet det i begge sager ikke sandsynliggjort, at der var en ubrudt grundvandsstrømning til et maritimt vandområde, hvorfor nævnet i begge tilfælde stadfæstede Miljøstyrelsens klassificering af deponeringsanlæggene som ikke-kystnære.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af 1. maj 2014 kan læses her og her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.