Spildevandsselskaber får nye muligheder for at deltage i klimatilpasning

Stort set samtlige partier i Folketinget har den 15. maj 2020 indgået en politisk aftale om revidering af reglerne om spildevandsselskabers deltagelse ved klimatilpasningsprojekter.

Baggrunden for den nye politiske aftale er overordnet betragtet, at vi efter alt at dømme i fremtiden vil opleve flere og større nedbørsmængder og netop har haft en rekordvåd vinter. Det skaber problemer og medfører store økonomiske omkostninger for samfundet.

De politiske partier er enige om at ændre reglerne for at sikre danskerne mod konsekvenserne af øget nedbør i fremtiden. De har fundet, at det er afgørende, at der er gode rammer for samarbejdet mellem kommuner og selskaber, og at der klimatilpasses til det rette niveau, uden at forbrugerne betaler unødigt meget for det.

Partierne er derfor enige om, at de nugældende regler skal justeres med nedenstående tiltag:

Omkostningsfordeling

Spildevandsselskaber skal fremover kunne betale 100% af de nødvendige omkostninger til håndtering af regnvand for alle projekttyper. Omkostninger skal fortsat relatere sig til håndtering af regnvand. Andre dele af et projekt, som ikke relaterer sig til håndtering af regnvand, skal betales som hidtil af andre parter (kommune eller privat part). Aftalen berører også, at eventuelle fællesomkostninger ved et projekt efter aftale mellem parterne kan deles ved en omkostningsfordeling.

Det umiddelbart uvist, om definitionen af ”regnvand” måtte blive udvidet i forbindelse med regelændringen, pt. angår medfinansieringsreglerne spildevandsselskabernes håndtering af ”tag- og overfladevand” ved sådanne projekter.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssig klimatilpasning

Spildevandsselskaberne har mulighed for at deltage i klimatilpasningsprojekter og afholde omkostninger forbundet hermed, og spildevandsselskaberne kan få tillæg til deres indtægtsramme i henhold til den nugældende økonomiske regulering, således at der er mulighed for at opkræve omkostningerne over taksterne.

Partierne ønsker derfor, at der udvikles en model, hvorefter klimatilpasning sker til et niveau, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Modellen skal ifølge aftalen bidrage til, at der foretages den nødvendige klimatilpasning, samtidig med at det sikres, at forbrugerne ikke finansierer klimatilpasning, der ikke er samfundsøkonomisk fornuftigt. Modellen herfor skal udvikles, og de overordnede principper bag modellen skal godkendes af partierne bag aftalen.

Uanset, at der udarbejdes en model, som beskrevet ovenfor, er partierne enige om, at det fortsat er kommunerne, der i sidste ende har ansvar for at planlægge klimatilpasningen i kommunerne. Derfor skal kommunerne fortsat planlægge spildevandsselskabernes klimatilpasningsindsats i spildevandsplanen, jf. reglerne i spildevandsbekendtgørelsen mv.

Tillæg til den økonomiske ramme

Spildevandselskaber kan deltage ved medfinansiering i klimatilpasningsprojekter. Spildevandsselskaber kan i dag opnå et tillæg til den økonomiske ramme, såfremt medfinansiering sker i overensstemmelse med reglerne. Tillægget er i dag omfattet af de såkaldte ”ikke påvirkelige omkostninger”, der i selskabets økonomiske ramme ikke pålægges effektiviseringskrav, dvs. omkostningerne ikke reduceres af reguleringens effektiviseringskrav.

I den politiske aftale er der lagt op til, at spildevandsselskaberne fortsat kan få tillæg for omkostningerne ved medfinansiering af klimatilpasningsprojekter, men at disse tillæg med de nye regler omfattes af effektiviseringskrav. Det vil overordnet sige, at omkostningerne således ikke længere vil indgå 1:1.

Det har siden regeringens udspil af 25. februar 2020 til de nye regler medført nogen kritik, at der er foreslået indført effektiviseringskrav på disse omkostninger, herunder at det kan hindre udbredelse af projekterne.

Ifølge aftalen pålægges effektiviseringskrav for at sikre, at spildevandsselskabernes forbrugere ikke betaler unødigt meget for klimatilpasningen. Partierne er også enige om, at effektiviseringskravene til sektoren skal være så retvisende som muligt.

Det skal til ovenstående også bemærkes, at det fremgår af aftalen, at det frem mod implementeringen af den reviderede økonomiske regulering af vandselskaberne, der forventes i udkast i 2021, skal overvejes, om der er behov for at ændre fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Der er således mulighed for, at den måde effektiviseringskrav pålægges selskaberne i dag, kan blive ændret i nogen grad.

Projektledelse

Med de nye regler skal selskaberne kunne betale direkte for deres del af projekter for alle projekttyper. Dermed er de ikke længere afhængige af udlæg fra samarbejdsparten for visse projekttyper.

Anvendelsesområde

Det fremgår af aftalen, at alle selskabers klimatilpasningsprojekter skal underlægges ens regler. Hensigten med ensretningen er, at selskaberne får bedre mulighed for at håndtere vandet helhedsorienteret og indgå i projekter med flere aktører. Herudover skal selskaberne sikres mulighed for at investere i anlæg i andre selskabers geografiske forsyningsområde, hvis det bidrager til selskabets håndtering af eget regnvand. Endelig fjernes kravet om, at anlæg kun kan ligge i udpegede risikoområder.

Øvrige tiltag:

Der indføres forbedrede dokumentationskrav, ligesom indberetning for alle projekttyper digitaliseres.

Der indføres en overgangsordning, der skal regulere overgang til de nye regler for projekter, hvor der er indgået aftaler efter tidligere og nuværende regler.

Der indføres en model for tilsyn med reglerne. Det fremgår af aftalen, at der skal føres tilsyn med reglerne, herunder betingelserne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og formål med klimatilpasning.

Der skal være gennemsigtighed i udviklingen af selskabernes klimatilpasning og omkostninger hertil. Forsyningssekretariatet skal derfor årligt opgøre nøgletal om selskabernes klimatilpasningsindsats.

Hvornår forventes udkast til reviderede regler?

Ifølge aftaleteksten vil den politiske aftale blive udmøntet i nye regler i et udkast til lovforslag, der forventes fremsat senere i 2020. Ordningen og de nye regler skal evalueres efter 3 år. Ifølge regeringen skal de nye regler implementeres ved en ændring af vandsektorloven samt en del øvrig lovgivning på vandområdet og forventes at træde i kraft ved årsskiftet 2020/2021.

Advokatfirmaet Energi & Miljø vil naturligvis berette nærmere, når der foreligger høringsudkast til nye regler på området.

Den politiske aftale af 15. maj 2020 kan læses i sin helhed her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.