Omfattende screening af grundvandet gennemført

Miljøstyrelsen har den 20. februar 2020 offentliggjort, at en omfattende massescreening af grundvandet er gennemført. Massescreeningen er en del af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 og er iværksat efter anbefaling fra Vandpanelet. Den blev sat i gang i august 2019 af miljøminister Lea Wermelin.

Ved den første massescreening herhjemme er grundvandet blevet screenet for i alt 415 pesticider og rester af pesticider fra 263 boringer fordelt i hele landet.

I seks boringer er der fundet samlet 10 pesticider og nedbrydnings-produkter af pesticider i for høje koncentrationer. Der er ikke tale om drikkevandsboringer, men boringer i grundvandsovervågningen.

Miljøstyrelsen vil drøfte resultaterne af screeningen i Vandpanelet og vurdere, om der er behov for yderligere initiativer, herunder om enkelte stoffer fra massescreeningen skal inkluderes i det generelle overvågningsprogram for grundvandet.

Miljøstyrelsens faglige notat af 17. februar 2020 om screeningen kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.