Klimaministeret udskyder lovforslag om økonomisk regulering af varmesektoren

Et lovforslag om økonomisk regulering af varmesektoren, der skulle være fremsat i næste måned, skal flugte med regeringens ambitioner om mere grøn varme til danskerne. Derfor udskyder klimaministeren nu lovforslaget til forhandlingerne om klimahandlingsplanerne.

Danskernes varmeforsyning skal bidrage markant til regeringens grønne ambitioner frem mod 2030. Det er i den forbindelse afgørende at få efterset lovgivningen, så det sikres at den følger regeringens ambitiøse klimamål. Derfor har Klima-, Energi- og Forsyningsministeren besluttet, at lovforslag om økonomisk regulering af varmesektoren, der skulle være fremsat i næste måned, udskydes til forhandlingerne om klimahandlingsplanerne.

”Jeg har gennem længere tid sagt, at den kommende regulering af varmesektoren selvfølgelig skal flugte med de grønne ambitioner, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet i Klimaloven. Derfor har jeg behov for, at vi politisk genbesøger den her regulering, så vi er sikre på, at den ikke sætter en kæp i hjulet på de grønne initiativer hos varmeselskaberne”, siger Dan Jørgensen.

Nyheden kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.