Vandforbrugere havde ikke retlig interesse i råstofplan

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelse beslutte ikke at realitetsbehandle en klage over Region Sjællands vedtagelse af Råstofplan 2016 af 8. december 2016.

Råstofplanen blev påklaget af en række grundejere, der gjorde gældende, at regionen begik en fejl ved råstofplanens tilblivelse ved uden tilstrækkelig dokumentation at lægge til grund, at der ikke var drikkevandsinteresser i graveområde Myrup Nord i Næstved Kommune. Herved anførte grundejerne, at en udgravning derfor ville udgøre en forureningsrisiko og en risiko for ændring af indvindingsoplandets grundvandsforhold.

Under sagen var det oplyst, at det af miljøvurderingen til Råstofplan 2016 fremgik, at der blev foretaget en screening af miljøpåvirkninger som følge af udlægningen af det foreslåede råstofgraveområde, Myrup Nord. I forhold til drikkevandsinteresser er det oplyst, at området er beliggende inden for et område med drikkevandsinteresser (OD), men ikke særlige drikkevandsinteresser (OSD). Dele af området ligger i indvindingsoplandet til Myrup.

Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte, at Region Sjællands godkendelse af råstofplanen kan påklages efter råstoflovens § 13, stk. 1. Ifølge lovens § 15 kan en afgørelse påklages af enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Hermed forstås, at klageren skal være berørt af afgørelsen i en vis kvalificeret grad, og at påvirkningen skal være speciel i sammenligning med den påvirkning, som afgørelsen vil have over for alle og enhver inden for en større personkreds. En mere almindelig interesse i et områdes natur- og miljøforhold vil ikke i sig selv kunne begrunde en klageberettigelse.

I det konkrete tilfælde fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at grundejerne ikke var klageberettiget. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om en gruppe omboende, der klager over vedtagelsen af Råstofplan 2016 i forhold til graveområde Myrup Nord, som er lokaliseret direkte oveni indvindingsoplandet for Myrup Vandværk. Her fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at forbrugernes interesse i en tilfredsstillende vandkvalitet må varetages af den ansvarlige for vandværket. Dermed er det alene vandværket og ikke den enkelte vandforbruger, der er klageberettiget i forhold til afgørelser, der eventuelt har betydning for vandværkets indvindingsforhold, herunder rent drikke- og grundvand.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. august 2018 (NMK-220-00123) kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.