Ufuldstændig dispensation til etablering af parkeringspladser ophævet

Sønderborg Kommunes dispensation fra lokalplanen blev ophævet af Planklagenævnet og hjemvist til fornyet behandling i kommunen, da kommunen ikke havde dispenseret fra alle relevante bestemmelser i lokalplanen.

Sønderborg Kommune havde den 11. oktober 2016 givet dispensation fra lokalplanen til placering og indretning af parkeringspladser. En lokal grundejerforening påklagede kommunens dispensation bl.a. under henvisning til, at der ikke var dispenseret fra alle relevante bestemmelser i lokalplanen, og at dispensationen var i strid med lokalplanens principper. Spørgsmålet var således, om forholdet krævede dispensation fra lokalplanen, herunder fra hvilke bestemmelser, samt om kommunen havde haft hjemmel til at give dispensationen.

Planklagenævnet fastslog indledningsvis, at placeringen og indretningen af parkeringspladserne ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation, jf. planlovens § 19.

En dispensation fra bestemmelser i en lokalplan kan gives af kommunalbestyrelsen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. planlovens § 19. Planklagenævnet fandt i den konkrete sag ikke, at kommunens dispensation fra den pågældende bestemmelse i lokalplanens § 6, stk. 3 var i strid med lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens formålsbestemmelse ikke specifikt henviste til § 6, stk. 3, og at den indretning af parkeringspladserne, som fremgik af lokalplanens kortbilag, heller ikke var af en sådan karakter, at den kunne anses for at være en del af lokalplanens principper.

Spørgsmålet var herefter, om kommunen i nødvendigt omfang også havde dispenseret fra lokalplanens § 3, stk. 3, som fastslog, at de udlagte arealer på kortbilaget skulle anvendes til parkering. Det fandt nævnet ikke, at kommunen havde gjort.

Da kommunen dermed ikke i nødvendigt omfang havde givet en dispensation, som både vedrørte parkeringspladsernes placering og indretning, led afgørelsen af en væsentlig retlig mangel og var derfor ugyldig.

Planklagenævnets afgørelse af 9. marts 2018 (NMK-33-03896) kan læses her.

Related Projects
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.