Udbyderens vægtning af tilbudspriserne var saglige

I afgørelsen fandt Klagenævnet for Udbud, at udbyderens vægtning af tilbudspriserne for de enkelte varer ikke var i strid med udbudsreglerne, og klagen blev således ikke taget til følge.

Sagen vedrørte udbud efter udbudslovens afsnit ll af en rammeaftale om levering af distinktioner m.v. af metal til forsvaret. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet, der begge vægtede 50 %, og udbuddet omfattede et stort antal varer.

En virksomhed, der ikke havde afgivet tilbud, klagede over tildelingsbeslutningen, idet klageren mente, at en del varer, der var ”udgået”, vægtede på samme måde som andre varer, og at det ikke var oplyst med sikkerhed, hvilke varer, der var udgået. Derudover mente klageren, at udbyderens vægtning af tilbudspriserne for de enkelte varer generelt ikke var tilstrækkelig.

Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at udbuddet omfattede varer, som med sikkerhed kunne ventes at blive indkøbt, og de anvendte vægtninger efter sagens oplysninger måtte anses for saglige. Klagenævnet tog derfor ikke klagen til følge.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 17. september 2018, New Printtex of Denmark ApS mod Forsvarsministeriets Materiel‐ og Indkøbsstyrelse, kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.