Regeringens energiudspil april 2018

Regeringen har offentliggjort sit energiudspil under titlen: ”Energi – til et grønt Danmark”.

Med energiudspillet ønsker regeringen at fastholde Danmark som et internationalt anerkendt foregangsland inden for energi og klima.

Ifølge regeringen prioriteres i udspillet konkrete indsatser for ca. 15 mia. kr., herunder primært nye tiltag til udbygning med vedvarende energi. Samtidig ønsker regeringen at lempe energiafgifterne med samlet set ca. 3,5 mia. kr. i 2025.

Udspillet bygger videre på regeringens energipolitiske aftaler, herunder aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften, aftale om en ny teknologineutral udbudsmodel for støtte til vind og sol i 2018-2019 samt den aftalte lempelse af elvarmeafgiften, hvor de første skridt til udformningen af en ny energipolitik blev taget, jf. Aftale af november 2016 om afskaffelse af PSO-afgiften, Stemmeaftale af september 2017 om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 samt Aftale af november 2017 om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Energiudspillet har to overordnede målsætninger. For det første, at Danmark har mindst 50 % vedvarende energi i 2030, og for det andet, at der tilvejebringes billigere energi til den enkelte og fællesskabet.

Vi giver herunder et overordnet billede af væsentlige hovedpunkter fra regeringens energiudspil:

VE-målet i 2030

I 2030 skal Danmark ifølge udspillet have mindst 50 % af sit energibehov dækket af vedvarende energi, og samtidigt skal kul være udfaset af elproduktionen. Som ét af initiativerne for bl.a. at styrke den grønne omstilling foreslås i energiudspillet bl.a. en konkurrenceudsættelse af udbygningen med vedvarende energi og en havvindmøllepark og sigtelinjer for havvind uden offentlig støtte samt en modernisering af varmesektoren.

Regeringen foreslår derfor, at der afsættes 4,2 mia. kr. til udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024, som dermed skal konkurrere mod hinanden om at levere grøn strøm billigst muligt. Der kan også gives støtte inden for samme ramme til ny elproduktion på biomasse og biogas, forudsat at de kan levere grøn strøm til en lige så lav pris som de øvrige VE-teknologier.

Nærmere om støtte til vedvarende energi m.v.

Regeringens udspil anfører, at støtten til vedvarende energi så vidt muligt skal harmoniseres og forenkles. Konkret fremgår det også af udspillet, at udbygningen med vedvarende energi skal drives af markedet, men der er dog på den korte bane fortsat behov for støtte til udbygning med vedvarende energi.

Udspillet henviser bl.a. til aftale af 26. september 2017 om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019, hvorefter der blev afsat 1,015 mia. til et årligt teknologineutralt udbud med vind og sol.

Tildeling af støtte til biogas til opgradering kan ifølge energiudspillet foretages efter nuværende regler, hvis anlægget etableres inden den 1. januar 2020. Efter den 1. januar 2020 stilles forslag om et fastsat loft over støtten til produktion af biogas, for nye anlæg, ligesom der ifølge udspillet løbende skal foretages en vurdering af, om der er tale om overkompensation. Støtten kan generelt ikke ydes i mere end 20 år. Der afsættes en støttepulje på 240 mio. kr. årligt til støtte af biogasanlæg og andre grønne gasser til opgradering, transport og proces. Puljen udmøntes i 2021-2023.

Projektgodkendelser og tilslutningspligt på varmeområdet

Med regeringens energiudspil fremlægges et oplæg til en reform af varmesektoren, der bevæger sig væk fra historisk betingede bindinger på produktion og forbrugere. De konkrete forslag på området fremgår herunder:

  • Afskaffelse af produktionsbindinger i form af kraftvarmekrav og brændselsbindinger i de små fjernvarmeområder fra den 1. januar 2019.
  • Afskaffelse af produktionsbindinger i de mellemstore fjernvarmeområder i perioden 2020-2025, hvis analyser af bl.a. elforsyningssikkerheden viser, at det er muligt.
  • Afskaffelse af produktionsbindinger i de store fjernvarmeområder senest i 2030. Der gives mulighed for fremrykning efter individuel ansøgning.
  • Stop for nye forbrugerbindinger fra den 1. januar 2019. Eksisterende forbrugerbindinger afskaffes 4 år efter, at produktionsbindingerne er afskaffet i et område.
  • Afsættelse af i alt 540 mio. kr. i 2019-2023 til at imødegå følgevirkningerne af grundbeløbets bortfald.
  • Fastholdelse af indtægtsrammereguleringen som udgangspunkt for hele fjernvarmesektoren, men på sigt gøre det muligt at undtage værker og netselskaber fra indtægtsrammeregulering efter nærmere fastsatte regler.
  • Frit teknologivalg i fjernkølingssektoren og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser.
  • Arbejde på at fremme fleksibilitet i forhold til opvarmningsformer og derigennem fremme nye grønne løsninger og teknologier, herunder f.eks. store eldrevne varmepumper, geotermi og individuelle løsninger.

Bedre udnyttelse af overskudsvarme

Regeringen foreslår i udspillet bedre udnyttelse af overskudsvarme ved forslag om at afsætte 100 mio. kr. årligt til fremme af overskudsvarme. Overskudsvarmeafgiften omlægges under hensyn til udfasning af eksisterende ordninger.

Ifølge regeringens udspil er de gældende regler for overskudsvarme meget komplekse, og afgifterne er stærkt differentierede, og det forhold afholder f.eks. mindre virksomheder fra at levere varme til et fjernvarmeværk. Derfor foreslår regeringen, at den eksisterende overskudsvarmeafgift omlægges til ensartede satser på alt overskudsvarme under forudsætning af prisregulering. Samtidig skal der tages hensyn til udfasning af eksisterende ordninger.

Afsluttende bemærkninger

Det bemærkes til ovenstående, at der er tale om et udspil fra regeringens side, og at en konkret gennemførelse af forslagene helt eller delvist indebærer, at der kan opnås tilstrækkelig politisk opbakning hertil.

Regeringens energiudspil af april 2018 kan læses her.

Related Projects
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.