Ny støtteordning til energieffektivisering af bygninger

En pulje på 8,5 mio. kr. skal hjælpe kommuner med at fremme energibesparelser i bygninger.

Baggrunden for den nye støtteordning er regeringens målsætning om, at energiforsyningen skal omstilles til vedvarende energi og således være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Formålet med puljen er at etablere og udvikle lokale partnerskaber, der skal være med til at øge indsatsen for energieffektivisering af bygninger i et lokalområde.

Støtten gives bl.a. til aktiviteter/projekter, som direkte eller indirekte bidrager til at fremme et fleksibelt energiforbrug i bygninger. For at kunne opnå støtten skal de støtteberettigede aktiviteter udføres i partnerskaber mellem kommuner og andre organisationer, f.eks. erhvervsorganisationer, foreninger, finansielle institutter og forsyningsselskaber.

Den maksimale støtte til projekterne er på ca. 1, 5 mio. kr. Der kan søges om støtte for 60 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Ansøgninger kan indsendes til Energistyrelsen i perioden fra den 1. september 2016 til den 30. oktober 2016.

Læs mere om støtteordningen og mulighederne for at ansøge her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.