Ny politisk energiaftale er vedtaget

Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier den 29. juni 2018 en ny energiaftale. Den politiske aftale omhandler primært vedvarende energi og har fokus på den grønne energi.

Hovedpunkterne i den nye energiaftale er følgende:

  • Havvind i verdensklasse
  • Vedvarende energi på markedsvilkår
  • Lempelser af afgifter på el og omlægning af overskudsvarme
  • Målrettet energispareindsats
  • Modernisering af varmesektoren og håndtering af grundbeløbets ophør
  • Styrket energi- og klimaforskning
  • Danmark i front på eksport af grønne energiløsninger
  • Et smart og fleksibelt energisystem
  • Pulje til grøn transport
  • Reserve til yderligere vedvarende energi fra 2025

Herunder gennemgår vi udvalgte emner i nærmere omfang.

Grønnere energi accelereres med støtte

I aftalen er Folketingets partier enige om at etablere en pulje på 240 mio. kr. (nominelt) årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer.

Puljen udmøntes i perioden 2021-2023 og skal bidrage til at sikre en fortsat udbygning og effektivisering af teknologien i Danmark. Støtte fra puljen vil som udgangspunkt blive tildelt i udbud med prislofter.

Eksisterende biomasse til elproduktion

Statsstøttegodkendelsen af den nuværende ordning til elproduktion på biomasse udløber i april 2019. Ifølge energiaftalen vil eksisterende værker, der ikke er afskrevet, kunne fortsætte i ordningen med det nuværende støtteniveau. Afskrivningsperioden er 20 år for nye værker og 15 år for konverterede værker. De afskrevne værker skal omfattes af en ny ordning, hvor støtten som udgangspunkt kun dækker ekstra driftsomkostninger ved at bruge et grønt brændsel.

Eksisterende biogas

Støtten til anvendelse af biogasproduktion fra eksisterende anlæg kan bevares frem til 2032 og i mindst 20 år for de enkelte anlæg. I 2020 sættes stop for nye anlæg på den nuværende støtte, og der indføres samtidig et loft over støtten til produktionen, ligesom der løbende skal foretages en vurdering af, om der er tale om overkompensation.

Modernisering af varmesektoren og håndtering af grundbeløbets ophør

Energiaftalen indeholder en række elementer om den kommende modernisering af varmesektoren. Folketingets partier er i aftalen enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme.

Mere om modernisering af varmesektoren:

Afskaffelse af produktionsbindinger

Der er enighed i aftalen om at afskaffe produktionsbindinger i form af kraftvarmekrav og brændselsbindingen (til naturgas). Det understøttes af en lavere elvarmeafgift, som ifølge aftalen øger incitamentet til at vælge varmepumper, der er med til at danne grundlaget for en fremtidig, grøn varmesektor.

Med energiaftalen ophæves produktionsbindingerne i de mindre fjernvarmeområder fra den 1. januar 2019. Det er vigtigt ifølge aftalen for at kunne afbøde konsekvenserne af grundbeløbets ophør. De mindre fjernvarmeområder omfatter ca. 240.000 husstande. Parterne undersøger, om flere værker kan komme ind under aftalen fra den 1. januar 2019. Det er forventeligt, at værkerne efter grundbeløbets ophør overgår til varmepumper.

(Ifølge aftalen er mindre fjernvarmeområder områder med under 200 TJ leveret varme (ca. 350 fjernvarmeområder, 240.000 husstande). Mellemstore områder dækker over fjernvarmeområder med over 200 TJ varme og med en elproduktion på under 50 MW (ca. 50 fjernvarmeområder, 280.000 husstande). De store fjernvarmeområder omfatter områder med mere end 50 MW elproduktionskapacitet (ca. 16 fjernvarmeområder, >1.000.000 husstande.)

Det er et krav ifølge aftalen, at det sikres, at godkendelsesprocessen for omstillingen af varmeproduktionen i en midlertidig periode skal understøtte, at værkerne kun omstiller til biomasse, hvor det vurderes nødvendigt for bl.a. at understøtte grundbeløbets ophør. Regeringen udarbejder oplæg til en konkret model.

For at fremme omstillingen til varmepumper i fjernvarmen underlægges varmepumper de samme regler for indregning og udtræk af overskud, som gælder i dag for industriel overskudsvarme, geotermi, solvarme og anlæg fyret med biogas eller biomasse. Dette bidrager til, at kollektive varmepumper konkurrerer på lige fod med de øvrige teknologier med overskudsmulighed i dag. Tiltaget træder i kraft hurtigst muligt under hensyntagen til den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren (aftalt i juni 2017).

Regulering af de eksisterende forhold?

Det skal til ovenstående bemærkes, at der ifølge aftalen dog først træffes beslutning om ophævelse af produktionsbindingerne i de mellemstore og store fjernvarmeområder samt ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger efter erfaringerne fra de mindre områder samt en række analyser af bl.a. elforsyningssikkerheden er forelagt parterne til energiaftalen.

Målet er en moderniseret varmesektor med omtanke for allerede foretagne investeringer, elforsyningssikkerheden og forbrugerne.

Parterne til energiaftalen har noteret sig, at en afskaffelse af produktionsbindingerne i de mellemstore og store områder fordrer, at der tilvejebringes finansiering hertil.

Geotermi

Moderniseringen af varmesektoren skal ifølge aftalen bidrage til at åbne varmemarkedet op for nye teknologier i den kollektive varmeproduktion og giver dermed mulighed for at øge andelen af VE-teknologi i de centrale områder – eksempelvis i form af geotermi, hvor Danmark har store geotermiske ressourcer.

Lempelsen af elvarmeafgiften vil gøre driften af varmepumper til udnyttelse af geotermi betydeligt billigere.

Ordningen for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer forlænges frem til og med 2024.

Udfasning af kul

Partierne vil udfase kul i den danske elproduktion inden 2030 og tilslutter sig dermed det internationale initiativ herom, og de er enige om at foretage en analyse af, hvordan og hvor hurtigt udfasningen kan ske på forsvarlig vis.

Håndtering af grundbeløbets ophør

Afskaffelse af grundbeløbet vil i et vist omfang påvirke varmeværkerne. Med en ophævelse af produktionsbindingerne i de mindre fjernvarmevarmeområder og lempelsen af elvarmeafgiften vurderer Folketingets partier i energiaftalen, at værkerne har de rette rammevilkår til at håndtere grundebeløbets ophør.

Der er dog også i energiaftalen enighed om en hjælpende hånd til nødstedte værker og kunder i form af en række yderligere konkrete indsatser:

  • Pulje til håndtering af strandede omkostninger: 294 mio. kr. i 2019-2023.
  • Udvidet rådgivning af værkerne og nødstedte varmekunder: 26 mio. kr. i 2019-2023.
  • Økonomisk støtte til individuelle løsninger: 70 mio. kr. i 2019-2023.
  • Indsats over for de varmekunder, der i en periode vil opleve forhøjede varmepriser (inkl. screening af værker): 150 mio. kr. i 2018-2021.

Det endelige forslag til konkret indretning af puljerne vil ske på baggrund af et kommende oplæg fra regeringen.

Stop for nye forbrugerbindinger fra den 1. januar 2019

Der er med aftalen enighed om at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra den 1. januar 2019.

Folketingets partier mener ifølge aftalen, at det er uholdbart, at forbrugere bindes til selskaber med ikke konkurrencedygtige priser.

Der igangsættes en analyse af konsekvenserne af ophævelse af forbrugerbindinger. Folketingets partier vil efter analysen drøfte en evt. ophævelse på baggrund af et oplæg fra Regeringen.

Fjernkøling

Partierne igangsætter en række initiativer, der skal fremme udviklingen af fjernkølingssektoren såsom frit teknologivalg og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser. Fjernkøling er en grøn energiform, der i stigende grad efterspørges blandt danske industri- og erhvervsvirksomheder.

Målrettet energispareindsats

I energiaftalen er partierne enige om, at der skal foretages en grundlæggende modernisering af energieffektiviseringsindsatsen. Den nuværende energispareordning forlænges ikke, når den udløber i 2021.

Der indføres i stedet en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024, som målrettes besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energiforbrug i bygninger. Puljen udmøntes via udbud, hvor aktører byder ind med en given mængde besparelser til en given pris.

Der skal igangsættes en informationsindsats, som skal sikre, at forbrugerne har den nødvendige information om nye besparelsesmuligheder og -potentialer. Informationsindsatsen skal suppleres med en øget indsamling og aktiv brug af data med henblik på, at energieffektiviseringer gennemføres, hvor de giver mest værdi for danske forbrugere.

Nye havvindmølleparker

Partierne bag aftalen er enige om, at der udbydes en ny havvindmøllepark på ca. 800 MW til nettilslutning i 2024-2027.

Partierne ønsker, at der frem mod 2030 etableres tre havvindmøllerparker i Danmark, da vindmøller på havet langt fra vores kystlinjer ifølge aftalen giver færre visuelle gener og samtidig har potentialet til at levere store og omkostningseffektive bidrag til den grønne omstilling i Danmark.

Partierne er også enige om, at der igangsættes en storstilet screening af de danske farvande i Nordsøen og Østersøen. Screeningen skal omfatte lokaliteter for op til 10 GW havvind for at opnå et omfattende udvalg af attraktive havvindplaceringer.

Med Energiaftalen afsættes i øvrigt 4,2 mia. kr. (2018-priser) i en VE-støtte pulje til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024. Det forventes, at støtten konkurrenceudsættes, så de forskellige teknologier i åbne udbud skal konkurrere mod hinanden om at levere den billigst mulige grønne energi.

Afsluttende bemærkninger

Energiaftalen indeholder også øvrige tiltag, da ovenstående er udvalgte emner. Det bemærkes endvidere til ovenstående, at der er tale om en politisk aftale, og at en konkret gennemførelse af forslagene m.v. i et vist omfang bl.a. indebærer, at en række regelsæt udstedes og/eller ændres og for så vidt angår love, at de formelt vedtages i Folketinget, samt at EU godkender visse ordninger.

Energiaftalen af 29. juni 2018 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.