Klage over dispensation fra skovloven afvist

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en afgørelse afvist at realitetsbehandle en klage over Miljøstyrelsens meddelelse af dispensation til opsætning af en mobilmast i et fredskovpligtigt område i Halsnæs Kommune.

Under sagen er det oplyst, at en virksomhed ansøgte Miljøstyrelsen om dispensation til at opsætte en 36 m høj mobilmast i et fredskovområde. Ansøgningen skyldtes, at virksomheden ønskede masten flyttet fra en anden placering, da ejeren ville sælge den ejendom, som masten var placeret på. Den 8. februar 2018 meddelte Miljøstyrelsen den ansøgte dispensation til opførelsen af masten.

En nabo til fredskovarealet indbragte herefter Miljøstyrelsens afgørelse for Fødevare- og Miljøklagenævnet. I klagen havde naboen bl.a. gjort gældende, at naboen have en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen, da masten skulle opsættes på grunden ved siden af naboens sommerhusgrund, og at det ikke ville være i almenvellets interesse at dispensere til byggeri og andre terrænændringer i det pågældende fredskovsområde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte, at kredsen af klageberettigede, for så vidt angår afgørelser om byggeri og anlæg i fredskov, fremgår af skovlovens § 62, stk. 1 og 2. I den forbindelse udtalte nævnet generelt, at selvom der efter loven er klageadgang for enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen, omfatter klageretten efter skovloven i almindelighed ikke naboer eller beboere i det pågældende område. Årsagen hertil er, at skovloven ikke skal varetage nabointeresser, men derimod samfundsmæssige interesser, dels i behovet for træproduktion, dels i samfundets generelle interesse i landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og naturbeskyttelsesmæssige hensyn samt hensynet til friluftslivet m.v.

Konkret fandt nævnet derfor, at naboen ikke var klageberettiget. Det blev ved afgørelsen lagt vægt på, at naboen ikke i klagen havde anført grunde, som var relevante i forhold til de hensyn, som skovloven varetager. Naboens klagepunkt, der angik almenvellets interesse var endvidere ifølge nævnet udtryk for en mere generel og ideel betragtning, som ikke vedrørte klageren mere end andre grundejere og brugere i området.

Herefter afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. juli 2018 (NMK-61-00142) kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.