Justering af grænserne for Natura 2000-områder

Miljøstyrelsen har udarbejdet et forslag til en justering af Natura 2000-områdernes grænser. Forslaget til de justerede områdegrænser er udarbejdet på baggrund af regeringens Naturpakken fra maj 2016. Heri er det aftalt at undersøge muligheden for at tilpasse Natura 2000-områdegrænserne, således at der kan udtages intensive jordbrugsarealer og byarealer, som ikke bidrager til beskyttelsen af direktivarter og -naturtyper, fra de eksisterende områder.

Tilsvarende vurderes muligheden for eventuelt at udvide Natura 2000-områderne med natur og levesteder, der i dag ligger uden for områderne, og som kan bidrage til opfyldelse af naturdirektivernes mål.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de konkrete forslag til at udtage arealer af Natura 2000-områderne ikke forringer beskyttelsen af de naturtyper og arter, som danner grundlaget for udpegning af det enkelte område.

Høringsfristen udløber den 3. januar 2018.

Miljøstyrelsens høringsbrev af 28. september 2017 kan læses her.

Der kan endvidere læses mere både generelt og om de konkrete ændringsforslag på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.