Ikke hjemmel til kommunernes tegning af ansvars- og ulykkesforsikring til frivillige

Social- og Indenrigsministeriet har fastslået, at kommunerne hverken med hjemmel i serviceloven, arbejdsskadeforsikringsloven eller Danske Lov 3-19-2 kan tegne ulykkes- og ansvarsforsikring for frivillige. Hjemmel på baggrund af kommunalfuldmagtsreglerne gav dog anledning til tvivl.

Med udgangspunkt i henvendelser fra hhv. Skanderborg Kommune, Holbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune har Statsforvaltningen og nu Social- og Indenrigsministeriet taget stilling til, hvorvidt kommunerne lovligt kan tegne ulykkes- og ansvarsforsikring for frivillige, hvis indsats ikke er omfattet af kommunernes sikringspligt efter arbejdsskadesikringsloven. Skanderborg Kommune rettede henvendelse på baggrund af oplysninger om, at der i andre kommuner pågik overvejelser om eller var tegnet forsikringer for frivillige. Det var kommunens opfattelse, at det ikke ville være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne at forsikre frivillige, og at skader, der sker mens den frivillige udfører opgaver for kommunen, skal dækkes af den frivilliges egne forsikringer. Holbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune rettede ligeledes henvendelse med anmodning om en udtalelse om kommunernes mulighed for efter kommunalfuldmagtsreglerne at tegne kollektiv ulykkes- og ansvarsforsikring for de frivillige, som yder en indsats til gavn for borgere i kommunen.

Social- og Indenrigsministeriet valgte på baggrund af henvendelserne som udgangspunkt at undersøge, hvorvidt der fandtes et hjemmelsgrundlag i hhv. serviceloven, arbejdsskadesikringsloven, Danske Lov 3-19-2 og endelig på baggrund af de grundlæggende kommunalfuldmagtsregler. Ministeriet fandt, at selvom serviceloven, arbejdsskadesikringsloven og Danske Lov indeholdte ansvarsregler for arbejdsgiver, i dette tilfælde kommunerne, forelå der ikke en egentlig hjemmel heri til at tegne forsikring for skader, som en frivillig forvolder som led i en frivillig indsats for kommunen.

Efter ministeriets opfattelse gav spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne til at tegne de omhandlende forsikringer, dog anledning til tvivl.

Efter kommunalfuldmagtsreglerne er der kun adgang til at gennemføre foranstaltninger, som ikke er lovhjemlet, såfremt foranstaltningerne kommer en bredere kreds af kommunens borgere til gode. Dette almennyttekriterium er imidlertid ikke udtryk for en særlig præcis afgrænsning af kommunernes kompetence, og ministeriet anførte i den forbindelse, at kriteriet ikke giver et klart grundlag for at afgøre, hvorvidt en kommune lovligt kan tegne forsikringer for frivillige, der yder en indsats i forhold til kommunale aktiviteter.

Efter de kommunalretlige grundsætninger er det endvidere antaget, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser til enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Ministeriet anførte, at forsikringer indebærer en økonomisk begunstigelse til fordel for den skadeslidte hhv. skadevolder, hvorfor forsikringer indebærer en begunstigelse af enkeltpersoner, der som udgangspunkt ikke vil være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.

Ministeriet tilkendegav dog at ville overveje at tilvejebringe hjemmel i lovgivningen til, at kommuner og eventuelt regioner kan tegne forsikringerne, idet understøttelsen af den samfundsmæssige interesse i at kunne samarbejde med frivillige på en måde, som kunne betyde afholdelse af udgifter i et uvæsentligt omfang.

Indtil en sådan eventuel hjemmel bliver tilvejebragt, måtte det dog vurderes, at en kommunes tegning af forsikring til frivillige måtte anses for værende ulovlig. Der ses foreløbigt ikke at være oplysninger om, hvorvidt ministeriets varslede overvejelser vil munde ud i ny lovgivning.

Udtalelsen kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.