Energiklagenævnet stadfæster samfundsøkonomiske beregninger i Helsingør-projekt

Energiklagenævnet har stadfæstet Helsingør Kommunes projektgodkendelse om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør.

Ved projektgodkendelsen blev de 8 områder, som omfattede i alt 1.796 bygninger, konverteret fra forsyning med fjernvarme til forsyning med naturgas.

Efter projektbekendtgørelsen er det bl.a. et krav for at ændre områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme, at samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde den nuværende afgrænsning.

I den konkrete sag udviste projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger et samfundsøkonomisk overskud på 12,5 mio. kr. over 20 år. Herved var bl.a. forudsat en tilslutning på 50 % af bygningerne ved projektets start og på 90 % efter 5 år.

HMN Naturgas anførte, at beregningsforudsætningerne var urealistiske, bl.a. fordi kommunen i referencen for de samfundsøkonomiske beregninger havde forudsat samme udskiftningstakt for de eksisterende naturgaskedler som i selve projektforslaget, selvom referencen netop var baseret på fortsat forsyning med naturgas. Kommunen anførte heroverfor, at gaskedlerne i alle tilfælde havde en begrænset reel levetid på 15 år.

Desuden var der bl.a. også uenighed om opgørelsen af varmebehovet, hvor kommunen havde lagt forsyningens erfaringsmæssige opgørelse til grund og ikke HMN’s tal, som var baseret på oplysninger om naturgasforbruget.

Energiklagenævnet stadfæstede som nævnt projektgodkendelsen, idet nævnet anførte, at HMN’s oplysninger om bl.a. varmebehovet og det anførte om forudsætningerne for referencesituationen ikke var en sådan beskaffenhed, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet hvilede på urealistiske forudsætninger med hensyn hertil.

Med denne formulering – som nævnet efterhånden nu har anvendt i en håndfuld sådanne sager – understreger nævnet, at det ikke er tilstrækkeligt for at anfægte projektgodkendelsens beregningsforudsætninger, at klageren fremkommer med sine egne tal og opgørelser. Det gælder også, selvom disse beregninger måske bygger på et relativt mere konkret datagrundlag, som tilfældet var ved opgørelsen af varmebehovet her. Kommunen vil således fortsat kunne inddrages skønsmæssige betragtninger om f.eks. forbrugeradfærd ud fra de erfaringer, projektansøgeren har opbygget i forbindelse med tidligere projekter mv.

Energiklagenævnets afgørelse af 8. september 2014 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.