Energiaftalen: Vidtrækkende konsekvenser for varmeforsyninger

Regeringen og alle Folketingets partier indgik den 29. juni 2018 en ny energiaftale. Energiaftalen indebærer ændringer til hele energisektoren – fra forskning og elforsyning til varme og transport.

I relation til varmesektoren er Folketingets partier enige om at arbejde for en moderniseret sektor, hvor både forbrugere og værker får frit valg til at træffe egne beslutninger om investeringer og aftagerforhold.

Folketinget og regeringen er bl.a. enige om følgende tiltag:

  • Kraftvarmekrav og brændselsbindinger (naturgas) skal ophæves.
  • Elvarmeafgiften skal nedsættes, således at varmepumper bliver styrket i konkurrencen. Varmepumper bliver underlagt samme regler om indregning og udtræk af overskud, som aktuelt gælder for industriel overskudsvarme, geotermi, solvarme m.v.
  • Grundbeløbet skal ophøre. Der oprettes en pulje til håndtering af udfordringer i forbindelse hermed.
  • Tilslutnings- og forblivelsespligten skal ophøre fra den 1. januar 2019 i de små fjervarmeområder for så vidt angår ikke eksisterende bindinger. Erfaringerne i den forbindelse skal inddrages i reguleringen af mellemstore og store fjernvarmeområder, såvel som reguleringen af eksisterende bindinger.
  • Geotermi skal fremmes, herunder ved lempelse af elvarmeafgiften til varmepumper og forlængelse af ordningen for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer.
  • Fjernkøling skal fremmes ved at give mulighed for et frit teknologivalg og bedre muligheder for at etablere projekter på tværs af kommunegrænser.
  • Kul skal udfases inden 2030.

Læs mere om energiaftalen her.

Energiaftalen af 29. juni 2018 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.