Afgørelse: Udlægning af forurenet jord og affald kan udgøre listevirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver og hjemviser kommunal afgørelse om udlægning af store mængder fejeaffald efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 21. marts 2018 truffet afgørelse i sagen og hjemvist sagen til fornyet behandling efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Sagen drejer sig om Bornholms Regionskommunes tilladelse til at udlægge forurenet jord på skrænt og rabat langs en strækning på 110 meter langs en vej og å. Jorden bestod af fejeaffald fra offentlige veje indsamlet over en 4-årig periode, i alt ca. 850 tons efter frasortering af plastik og metalaffald. Ved undersøgelser fandtes der at være en forurening af kulbrinter i form af diesel- og smøreolie. På denne baggrund meddelte kommunen afslag, da olien ville kunne afvaskes i det nærliggende vandløb. Der foretoges efterfølgende yderligere vurderinger, som viste, at olieindholdet ikke ville udgøre en risiko for udsivning i vandløbet, såfremt det ved udlægningen sikredes, at fejeaffaldet ikke ville kunne skride ned i vandløbet. På den baggrund meddelte kommunen tilladelse til udlægningen med en hældning på 1:1 efter miljøbeskyttelseslovens § 19.

Klagers indsigelser går i det væsentligste på, at der ikke er tale om genanvendelse af jord, men reelt deponering af affald.

Nævnet begrænser klagen til i det væsentligste at omhandle afgørelsens hjemmelsgrundlag. Nævnet finder indledningsvist at udlæggelse af forurenet jord efter omstændighederne kan udgøre listevirksomhed efter miljøbeskyttelseslovens § 33, nærmere bestemt listepunkt K206 (nyttiggørelse af affald) eller K207 (deponering af affald).

Nævnet lægger endvidere vægt på følgende konkrete faktorer:

  • Der er tale om etablering af et anlæg, da der er tale om varig anbringelse af væsentlige mængder materiale. Materialet placeres endvidere oven på materiale, som kommunen tidligere har tilladt udlagt.
  • Fejeaffaldet indeholder stoffer, der er væsentlige i miljømæssig forstand.
  • Materialet må anses som affald i affaldsbekendtgørelsens forstand – ligesom der er fastsat vilkår, som skal sikre, at affaldet ikke udledes til vandløbet.

På den baggrund findes det, at aktiviteten er omfattet af listepunkt K206 eller K207, hvorfor miljøbeskyttelseslovens § 19 ikke er rette hjemmel for afgørelsen.

Det skal videre undersøges, hvorvidt der er tale om deponering eller nyttiggørelse. Nævnet udtaler tvivl, om det foreslåede projekt er egnet til at opfylde en effektiv funktion og således udgør nyttiggørelse. Videre er det ikke ud fra projektet muligt at konstatere det præcise geografiske område for udlæggelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. marts 2018 (NMK-10-01243) kan læses her.

Related Projects
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.