Ændring af vandsektorloven mv. i høring

Energistyrelsen har den 23. august 2019 offentliggjort et høringsudkast om ændring af vandsektorloven og selskabsskatteloven.

Ændringslovene er en opfølgning på den politiske aftale, der blev indgået den 22. november 2018 af et bredt flertal i Folketinget om at fremtidssikre vandsektoren til gavn for forbrugere, virksomheder og samfundet. Bevæggrundene for stemmeaftalen er sikring af effektivisering, videreudvikling af højt niveau for miljø, klima, service og forsyningssikkerhed samt understøttelse af forsyningssikkerhed.

Herunder gennemgås hovedpunkterne i høringsudkastet til lovændringerne.

  1. Ændring af vandsektorloven

Ny hjemmel til ministeriet og Forsyningssekretariatet

Ændringerne i vandsektorloven er hovedsageligt hjemmel til ressortministeriet og Forsyningssekretariatet til at kunne forberede den politiske aftales gennemførelse og sikre, at reglerne kan indfases hurtigt og smidigt til 1. januar 2022. Derudover indeholder de foreslåede ændringer regler om forbrugerejede vandselskabers mulighed for udtræden og tilpasning af reglerne om, hvilke vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven.

Forbrugerejede vandselskabers adgang til at udtræde af den økonomiske regulering

Udkast til ændringsloven indeholder regler om, at mindre forbrugerejede vandselskaber kan udtræde af den økonomiske regulering og selskabsskattepligt for bl.a. at opnå administrative lettelser. Udtræden af skattepligt er nærmere behandlet i et andet afsnit nedenfor.

Høringsudkastet til ændringsloven lægger op til, at vandselskaber, der ikke er ejet af en kommune og har en debiteret vandmængde under 800.000 m3 årligt i to på hinanden følgende år, kan udtræde af den økonomiske regulering. Det vil med andre ord sige forbrugerejede vandselskaber/vandværker under 800.000 m3 debiteret vandmængde. Med ”forbrugerejede vandselskaber” forstås ifølge høringsudkastet, et vandselskab, der udelukkende er ejet direkte eller indirekte af de tilknyttede forbrugere med tinglyst adkomst til fast ejendom i vandselskabets forsyningsområde. Selskabsformen for langt de fleste forbrugerejede vandselskaber er andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b.a.).

Hvilke regler omfatter en udtrædelse?

Sådanne forbrugerejede vandselskaber kan fritages fra følgende regler ved at udtræde af den økonomiske regulering:

  • Bestemmelsen i vandsektorlovens § 4 om totaløkonomiske benchmarking
  • Bestemmelsen i § 6 a om fastsættelse af en regnskabsmæssig kontrolramme
  • Bestemmelsen i § 10 om betaling til Forsyningssekretariatet

Hvilke betingelser opstilles?

Betingelserne for at kunne udtræde er – udover at være et forbrugerejet vandselskab, som beskrevet ovenfor – i øvrigt følgende:

  • Det forbrugerejede vandselskab skal træffe beslutning om udtræden i overensstemmelse med vandselskabets vedtægter. Ifølge høringsudkastet skal beslutning træffes efter de regler, der gælder for vedtægtsændringer. Det vil ofte kræve en ekstraordinær generalforsamling, hvis beslutning ønskes truffet mellem 1. januar og 31. marts 2020, medmindre det er muligt at behandle den på den ordinære generalforsamling, eventuelt i løbet af marts måned.
  • Senest 14 dage før afstemning om forslag om udtræden, skal vandselskabets bestyrelse oplyse forbrugerne om, hvilken betydning beslutningen om udtræden af reguleringen vil have i relation til vandselskabets nuværende økonomi samt de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af udtræden.

En beslutning om udtræden kan ske efter 1. januar 2020, hvor reglerne forventes at træde i kraft. Herefter skal vandselskabet anmode Forsyningssekretariatet om udtræden inden den 1. april 2020 (efterfølgende år formentlig 1. marts), hvis beslutningen skal have virkning fra 2021. Det ligger således også heri, at udtræden tidligst kan have effekt fra 2021.

Et forbrugerejet vandselskab kan efterfølgende vælge at genindtræde i den økonomiske regulering.

Efterfølgende ændring i ejerskab, debiteret vandmængde m.v. hos et udtrådt vandselskab, skal meddeles til Forsyningssekretariatet. Hvis betingelser for udtræden ikke længere måtte opfyldes, lægges i høringsudkastet op til, at vandselskabet fra og med førstkommende hele kalenderår omfattes af den økonomiske regulering.

Hvilke virkninger har udtræden i forhold til vandselskabets opkrævning hos forbrugerne?

Vandselskabet vil efter udtræden ikke være omfattet af den økonomiske regulering i vandsektorloven og bekendtgørelse om de økonomiske rammer for vandselskaber. Der vil således ikke blive fastsat en regnskabsmæssig kontrolramme for selskabet. Et forbrugerejet udtrådt vandselskab vil dog fortsat være omfattet af sektorlovgivningens hvile-i-sig-selv-princip, hvorefter vandselskabet ikke må opkræve mere fra forbrugerne end de nødvendige omkostninger til vandselskabets forsyningsaktivitet, og opkrævede midler må ikke anvendes til andre formål end forsyningsaktiviteten.

Kommunalbestyrelsen skal fortsat godkende vandselskabets takster. Vandselskabet er omfattet af de øvrige regler i vandsektorloven gældende for selskaber mellem 200.000 og 800.000 m3 debiteret vandmængde, herunder reglerne om performance benchmarking i vandsektorlovens § 5 og bekendtgørelse om performance benchmarking af vandselskaber.

Endelig lægges op til i forslag til § 3 a, stk. 7, at ressortministeriet efter forhandling med erhvervsministeriet kan bemyndige Forsyningssekretariatet til at fastsætte nærmere regler om grundlaget for en beslutning om udtræden og nærmere retningslinjer for processen omkring et vandselskabs udtræden.

Justering vedrørende variation i leveret vandmængde

Ifølge høringsudkastet tager de gældende regler om, hvornår et vandselskab omfattes af vandsektorlovens regler og omfanget heraf, ikke hensyn til, at et vandselskab kan have varierende leveret vandmængde på grund af særlige udsving i vandforbruget i enkelte år, fx på grund af en tørkeperiode med et usædvanligt højt forbrug, og forbruget derfor overstiger 200.000 m3 i et tørt år.

Derfor foreslås med høringsudkastet, at reglerne herom justeres, således at der i højere grad tages højde for usædvanlige udsving i leveret vandmængde i enkelte år. Dette sker ifølge høringsudkastet ved, at grænseværdierne for debiteret vandmængde skal være overskredet i to på hinanden følgende år.

  1. Ændring af selskabsskatteloven

Forbrugerejede vandselskaber mulighed for skattefritagelse

Det nævnes i høringsudkastet, at vandforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorloven, er undergivet en generel skattepligt efter selskabsskattelovens regler. Vandforsyningsselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorloven kan være undtaget fra skattepligt efter andre regler i selskabsskatteloven.

Høringsudkast til ændring af selskabsskatteloven foreslår indført, at forbrugerejede vandforsyningsselskaber, der er udtrådt af den økonomiske regulering efter de foreslåede nye regler i vandsektorloven, også kan udtræde af skattepligten.

De er imidlertid forkerte: Når seksuel adfærd ændrer sig over tid, forsvinder den kvindespecifikke effekt bedsteapotek.com(flere erektioner under samleje), eller omvendt. Undersøgelsen blev offentliggjort denne uge på The Lancet Medical Review.

Det er alene vandforsyningsselskaber, der har fået ansøgning imødekommet om at kunne udtræde af den økonomiske regulering, der tillige kan undtages fra skattepligt efter selskabsskatteloven. Ifølge høringsudkastet vil et vandforsyningsselskab kunne bevare sin skattefritagelse efter den foreslåede ordning – også ved anden skattepligtig aktivitet – dog betinget af, at den skattepligtige aktivitet placeres i et skattepligtigt datterselskab.

  1. Afsluttende bemærkninger

Lovændringer forventes at træde i kraft 1. januar 2020. Dog således, at ændringerne af selskabsskatteloven har virkning fra og med 1. januar 2021.

Høringsfristen er 20. september 2019.

Når ændringslovene er endelige og vedtaget i Folketinget, vil vi også berette herom i et senere nyhedsbrev.

Høringsudkast til ændring af vandsektorloven og selskabsskatteloven kan i sin helhed ses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.