Nyheder indenfor solcelleanlæg og vindmøller

Morgenmøde den 21. november 2019 kl. 09:00 – 11:00

I Danmark udvikles i øjeblikket mange vindmølleparker og solcelleanlæg, hvor det fremtidige salg af el fra anlæggende skal ske på markedsvilkår og dermed uden tilskud.

Længerevarende elsalgsaftaler med fast elpris eller en kombination af fast elpris på en vis mængde af den producerede el og en variabel pris på den resterende del, kan være centrale for bankfinansieringen, samt afkastene på investeringerne.

Advokatfirmaet Energi og Miljø har de sidste år forhandlet elsalgsaftaler for både vindmølleparker og solcelleanlæg, og har således opnået en betydelig indsigt i de afgørende vilkår i større elsalgsaftaler.

Til morgenmødet har vi desuden inviteret én af de førende kommercielle rådgivere indenfor lange elsalgskontrakter, Our New Energy, der vil dele deres erfaringer og indsigt i markedet.

  • Gennemgang af væsentlige juridiske vilkår ved power purchase agreements/elsalgsaftaler, herunder anvendelse af principperne i ISDA. (Advokatfirmaet Energi og Miljø)
  • Kommercielle udfordringer og muligheder ved længere elsalgsaftaler dækkende både vindparker og solcelleanlæg. (Our New Energy, Partner Mikkel Kring).

Deltagerne er velkomne til forud for morgenmødet at komme med forslag til yderligere emner, som vi i givet fald vil forsøge at indpasse.

Det er gratis at deltage i morgenmødet, som finder sted på adressen:

Aarhus Teater
Teatergaden
8000 Aarhus C

Undervisere
Advokat Christian Halskov Sauer og advokat Thomas Bjørn Roldskov.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest den 13. november 2019.


Ved tilmelding accepteres det samtidig, at vi gemmer dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af invitationer til lignende morgenmøder m.v.

Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.