Statsstøtte og kommunernes retsforhold

Kommunerne varetager en bred vifte af borgerrettede opgaver, både i form af myndighedsudøvelse og af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Vi rådgiver både kommuner samt kommunale og forbrugerejede forsyningsvirksomheder mv. i spørgsmål om kommunernes retsforhold. Vi bistår desuden kommuner og forsyningsvirksomheder mv. i spørgsmål om anvendelsen af de EU-retlige statsstøtteregler, som i de senere år har fået stadig større praktisk betydning på det kommunale område, f.eks. i spørgsmål vedrørende kommunale lånegarantier og kommunernes mulighed for at indgå i samarbejde med forsyningssektoren og den private sektor mere generelt. Vi har beskæftiget os indgående med kommunernes retsforhold i mange år og har derfor viden, dels om de kommunale retsområder, dels om de særlige vilkår, som gør sig gældende i en politisk styret organisation.

Kommunalfuldmagtsreglerne og reglerne om kommunernes styrelse

Kommunalrettens hovedemner er reglerne om kommunernes styrelse, statens tilsyn med kommunerne og reglerne om, hvilke opgaver kommunerne kan varetage på uskrevent retsgrundlag (”kommunalfuldmagten”).

Vi yder bistand inden for alle kommunalrettens emner.

De EU-retlige statsstøtteregler

Forbuddet mod konkurrenceforvridende statsstøtte i EU-traktaterne omfatter også kommunal støtte.

Vi rådgiver, om hvordan kommunens deltagelse i offentlige-private samarbejder og lignende projekter tilpasses de krav, der følger af statsstøttereglerne. Vi bistår også ved udformningen af vilkår for kommunale garantitilsagn og ved beregningen af en eventuel garantiprovision.

Kommunale selskaber

Vi rådgiver under alle faser med stiftelse af selskaber – lige fra overvejelser om den mest hensigtsmæssige selskabsform til praktisk bistand med selve stiftelsen. Ligeså rådgiver vi i forbindelse med fusioner og opkøb. Vi rådgiver også efterfølgende om driften af det helt eller delvist kommunalt ejede selskab, om forholdet til ejerkommunen, herunder om kompetencefordelingen mellem selskabet og ejerkommunen.

Kommunernes administration og drift

Vi hjælper med håndtering af klagesager, f.eks. vurdering af klager og af kommunens sagsbehandling, udarbejdelse af udkast til partsindlæg til overordnede myndigheder eller tilsynsmyndigheder.

Vi kan endvidere rådgive både med forudgående kvalitetssikring og efterfølgende kvalitetskontrol af kommunens administration.

Kommunerne varetager i dag mange forskelligartede udfordringer både inden for administration og drift. Det kan derfor ikke undgås, at kommunerne med jævne mellemrum sagsøges af borgere, som mener, at have et erstatningskrav mod kommunen, f.eks. på grund af en ulovlig forvaltningsafgørelse.

Vi er behjælpelige i alle faser af en sådan retssag, både ved vurderingen af, om retssagen overhovedet skal føres, og ved varetagelsen af retssagen. Vi er i forbindelse hermed opmærksomme på kommunens særlige rolle i lokalsamfundet.

Vi rådgiver også, når kommunerne i lighed med private virksomheder agerer på privatretligt grundlag, f.eks. ved indgåelse af aftaler og kontrakter.

Advokatundersøgelser

Vi bistår med tilrettelæggelsen og udførelsen af uafhængige advokatundersøgelser, som opfylder kravene i Danske Advokaters vejledning herom. Vi har f.eks. gennemført undersøgelser i relation til kommuners indsatsplanlægning på drikkevandsområdet og forholdene i kommunale forsyningsvirksomheder mv.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende arbejdsområdet, er du velkommen til at kontakte en af os.

Arbejdsområder

ikoner-08

Affald

ikoner-09

El

ikoner-05

Entrepriseret

ikoner-11

Forsyningsinkasso

ikoner-12

Natur og miljø

ikoner-06

Planlægning og ekspropriation

ikoner-01

Selskabsret

ikoner-03

Smart og vedvarende energi

ikoner-02

Statsstøtte og kommunernes retsforhold

ikoner-10

Udbud og indkøb

ikoner-07

Vand, spildevand og vandløb

ikoner-04

Varme

Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.